Størstedelen af vores vognpark i PHP Service består af biler med EURO6 motorer. EURO6 normen på dieselmotorer har været gældende for nye biler siden september 2014.
De ældste af vore biler er fra 2017. Bilerne er specialbyggede og nedsænkede. Der er monteret en rampe, så medarbejderne let kan trække beholderne op. Bund og ramper er naturligvis skridsikre. Ladet er overdækket, så der kan arbejdes i tørvejr, det er desværre ikke dansk “sommer” hele året. Ladet er bredere end normalt for at optimere mængden af beholdere, som skal transporteres. Der er monteret advarsels-/rotorblink på alle sider for at maksimere synligheden i trafikken.
De 3 seneste indkøbte biler fra 2020 kan køre på CO2 neutral* biodiesel. Alle nye biler indkøres til at køre på CO2 neutral biodiesel, så vi vil, i PHP Service ApS, i senest 2024 have reduceret vor CO2 udslip med 75-80 %.
Vi arbejder, naturligvis, hele tiden på at gøre det endnu bedre.